Kør med flere styresystemer samtidig

Er du  interesseret i  at køre flere operativsystemer, skal man ompartitionere sin harddisk og installere en multiboot-loader. Det kan fungere fint, men det er teknisk, og hvis man ikke er forsigtig, kan man miste hele harddiskens indhold – inklusive det oprindelige operativsystem og alle sine data.
Der kan være mange grunde til at man ønsker at køre med flere operativ systemer, spiller spil, vil gerne teste et operativ system.
VirtualBox
Virtualiseringsteknik er noget, de færreste beskæftiger sig med, men med VirtualBox (www.virtualbox.org) er det lige så let som alle andre typer applikationer.

Ved at installere open source-programmet VirtualBox på pc’en, kan man oprette flere virtuelle pc’er med virtuelle harddiske og egne operativsystemer. De virtuelle harddiske er blot filer på pc’ens rigtige harddisk, og de virtuelle pc’er køres i et vindue. Det bedste er dog, at man kan installere forskellige operativsystemer på disse virtuelle pc’er.

VirtualBox-programmet kører på Windows, Linux og Mac og understøtter installering af en lang række operativsystemer deriblandt Windows NT/2000/XP/Server 2003/Vista, DOS/Windows 3.x, Linux (med kernel 2.4 og 2.6) og OpenBSD med flere.

Pen Drive Linux
Hvis man ønsker at køre Linux på sin Windows-pc, kan man også installere hele operativsystemet på en USB-hukommelse. Forskellen på en Linux boot-cd og denne løsning er selvfølgelig, at man med USB-hukommelsen kan gemme sine indstillinger og dokumenter sammen med operativsystemet. Omvendt kræver det, at ens pc kan boote fra en USB-hukommelse, og det er det ikke alle der kan.

Har man lyst til at prøve at installere Linux på en USB-hukommelse, finder man på Pen Drive Linux udførelige forklaringer på, hvordan dette gøres med forskellige Linux-distributioner deriblandt Ubuntu, Knoppix, Gentoo og andre